Danco-oil.com


Go to content

Olietest virker overbevisende

Hvem er vi > Avisartikler


Erhvervsbladet

Olietest virker overbevisende
Århus firma viser hvordan et koncentreret smøremiddel reducerer friktionen mellem to metaldele
• Af Egon Rasmussen

ErhvervsBladets redaktion i Århus har for første gang nogensinde lagt lokaler til en olietest!
Direktør og eneejer af Danco 0il A/S i Viby ved Århus, Poul Hassager, gør klar til testen sammen med en af sine forhandlere, Sune Holm, for at dokumentere, hvordan det koncentrerede smøremiddel Tec 2000 kan forbedre konventionelle mineraloilers smøreegenskaber. Sune Holm starter testmaskinen og viser, hvor relativt let maskinens roterende aksel slider en jævn flade på den metal stump, han presser mod akslen. Smøremidlet mellem de to metaldele er ved denne test almindelig smøreolie. Derefter hælder Sune Holm lidt Tec 2000 ned til smøreolien i karret. Han presser igen de to metaldele mod hinanden. Denne gang med et helt andet resultat. Tec 2000 virker. - Tec 2000 er et rent mineralolieprodukt, der tilfører almindelige smøreolier en ekstrastærk smørefilm. Den forlænger samtidig levetiden for almindeig motorolie, gearolie og hydraulikolie. - Den tilfører en oliefilm mellem sliddelene, der gør, at friktionen nedsættes betydeligt. Når Tec 2000 tilføres en smøreolie, skal den kun udgøre fire-seks pct. af den, fortæller Poul Hassager.

Kundekredsen

Han siger, at Tec 2000, der har været på det danske marked siden 1980'erne, er interessant for alle, der har behov for at vedligeholde maskiner, d.vs. industrien, entreprenører, landmænd og fiskerere. Med til kundekredsen hører også speedway-kørere og traktor-trækkere, der udsætter deres maskiner for ekstreme belastninger. Poul Hassager fortæller, at firmaet selv blander Tec 2000 af forskellige mineralolieprodukter, der købes hos olieselskaber og kemikoncerner.Danco Oil A/S, der har fire ansatte i Viby og 17 forhandlere, er begyndt at eksportere Tec 2000 til England, Sverige, Norge og Tyskland. Firmaets bruttoomsætning i 1998 var ti mill. kr., oplyser Poul Hassager.

.

Han fastslår, at firmaet har andre produkter end Tec 2000. De blandes i Viby, og for Tec 2001's (og 2005's) vedkommende fyldes den på spraydåse hos et firma i Hedensted.Tec 2001 er en rustløsnende smøreolie, mens Tec 2005 er en kædeolie. Tec 2010 kan tilsættes alle dieselbrændstoffer og giver en bedre forbrænding og en renere udstødning.Danco Oil A/S markedsfører også bl.a. smørefedt.

Forhandlerne

Poul Hassager overtog Danco Olle A/S for tre år siden efter mere end 25 år i oliebranchen. Han vil primært satse på det danske marked og fortæller, at omkring halvdelen af de 17 forhandlere arbejder på fuld tid. For de øvrige - adskillige af dem er politibetjente - er der tale om et deltidsjob. Alle forhandlere er momsregistreret og lever af avancen. De er vant til at foretage test for at vise, hvordan kundernes olieprodukter opfører sig ved forskellige belastninger, så kunderne ved selvsyn ser, hvad der sker, når Danco Oil's olieprodukter anvendes.- Vi satser på at vokse med 20 pct. om året. Det er lykkedes i to af de tre år, jeg har ejet firmaet, siger Poul Hassager, som bl.a. markedsfører produkterne ved messer.

Hjemmeside | Hvem er vi | Olie | Optima | Sikkerhedsdata | Kontakt | Site Map


Back to content | Back to main menu